Opskrift: Kartoffeldumplings fra Myanmar (aloo ket tha late kyaw)

Recipe: Burmese Potato dumplings (aloo ket tha late kyaw)

Kartoffeldumplings (aloo ket tha late kyaw) er en populær snack i Myanmar. Der er ikke helt enighed om oprindelsen af de lækre kartoffeldumplings . Nogle mener, at de kommer fra Indien, da der i visse opskrifter tilsættes masala. Andre mener at kartoffeldumplings stammer fra Kina, fordi man ofte får serveret kartoffeldumplings med soyasauce ved siden af, til at dyppe dem i.

Byen Heho i den sydlige Shan-stat er kendt for kartoffeldyrkning, da området har en særlig næringsrig slags jord, som er godt for kartoflerne. Dog er kartoffeldyrkning også udbredt i andre dele af Myanmar, og kartoffeldumplings finder man i hele landet. I gamle dage kunne man se husmødre hygge sig med kartoffeldumplings og te med mælk om eftermiddagen. Her blev der sludret og sladret, før det var tid til at gå hjem for at lave aftensmad.

Det er en velsmagende og ret mættende snack, som faktisk er ret hurtig at lave, og man kan variere fyldet, som man har lyst til.

Opskrift og noter: Nge-Nge fra Tea Garden, Borderline Collective i Mae Sot

Nge-Nge: Tea Garden er en vegetarisk restaurant, så vi bruger tofu som fyld i denne opskrift. Derhjemme foretrækker jeg lave fyldet med svinekød og ost:)

Borderline Collective i Mae Sot, Thailand

Borderline Collective er en butik/restaurant/galleri/kreativt rum i Mae Sot, som er en by i det nordlige Thailand, lige ved grænsen mellem Thailand og Myanmar. Borderline Collective blev startet med formålet at støtte kvindelige migranter og flygtninge fra Myanmar gennem at sælge kvindernes håndlavede produkter.

Opskrift: Kartoffeldumplings fra Myanmar (aloo ket tha late kyaw)
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Opskrift: Kartoffeldumplings fra Myanmar (aloo ket tha late kyaw)

Mitzie MeeOpskrift af Mitzie Mee – Sanne
Antal

6

dumplings

Ingredienser

  • ¼ kop ¼ tofu, skåret i små tern

  • 1 1 hårdkogt æg, skåret i små tern

  • 1 1 lille rødløg, skåret i små tern

  • 1 1 lille stykke hvidkål (omkring ¼ kop), hakket

  • 3 3 forårsløg, hakket

  • 1 spsk 1 soyasauce eller Thailandsk champignonsauce

  • ½ tsk ½ sukker

  • 1 spsk 1 vegetabilsk olie

  • 5 5 mellemstore kartofler. Skrællede og kogte.

  • Lidt salt

  • 2-3 kopper 2-3 mel

  • 1 1 råt æg

  • Olie til friturestegning

Sådan gør du

  • Mos kartoflerne, indtil de er glatte og klistrede. Sæt mosen til side.
  • Bland æg, rødløg, forårsløg, tofu, hvidkål, soyasauce, sukker og olie. Lynsteg 1-2 minutter ved høj varme.
  • Kartoffelmosen er meget klistret, så hav rigeligt med mel på hænderne. Form en kugle på cirka 3-4 cm i diameter, og flad den lidt ud. Dette vil være den øverste del af dumplingen.
  • Tril en ny kugle og flad den ud. Læg en smule af fyldet på skiven, og læg derefter den anden flade skive ovenpå. Klem den øverste og nederste del sammen og glat forsigtigt, så du har en kugle-formet dumpling. Kontroller for huller eller revner, så dumplingen ikke lækker, når den frituresteges.
  • Varm olien op. Mens den varmes op, kan du piske det rå æg med en gaffel.
  • Dyp dine dumplings i det piskede æg, og læg dem derefter forsigtigt ned i den varme olie med en ske. De skal frituresteges, indtil de er gyldne og sprøde udenpå.
  • Serveres varme med chilisauce, soyasauce eller lime og ingefærsauce.
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Opskrifter