Bangkok: Happy Hour på Red Sky Rooftop Bar

Red Sky Rooftop Bar, Bangkok

Lige et hurtigt hej fra Bangkok. Rikke og Magnus bor på et hotel lidt længere nede ad gaden, så vi aftalte at mødes kl. 5 og tage en sundowner på Red Sky, som er Centara Grand’s rooftop bar. Vi tog Skytrain til Chitlom og gik derfra hen til hotellet, der ligge inde i Central World, som er et kæmpestort shoppingcenter. Jeg har været på Red Sky tidligere, men på trods af det, gik vi alligevel forkert nogle gange, så det tog os næsten 20 minutter at komme gennem centeret og finde hotellobbyen.

Da vi endelig fra fremme var alle parter dog enige om, at det var hele besværet værd. Red Sky ligger på 55. etage, så man har den mest fantastiske udsigt over hele byen, og jeg vil til enhver tid anbefale Red Sky frem for Sky Bar i Lebua Tower. Sky Bar er primært gearet mod turister, der vil se baren fra Hangover og sige, at de har været på verdens højeste open-air bar, og de gange jeg har været der, har jeg følt mig som et kreatur i en flok. Der er ikke siddepladser, og man drikker dyre drinks af plastikkrus. Når man først har fået taget sine billeder, er der ikke meget andet at lave.

Red Sky er meget mere som en rigtig bar, hvor man som ekstra bonus har, hvad der let kunne være Bangkoks næstbedste udsigt. Man betaler ikke entré og priserne på drinks og snacks er yderst rimelige, beliggenheden taget i betragtning. Under happy hour betalte vi 1800THB totalt for 2 glas rødvin, 2 glas Martini, 2 øl og 2 portioner truffle fries. Happy Hour slutter kl. 18, men på grund af førnævnte kvaler med at finde frem, afgav vi først vores bestilling klokken 17:50. Vi følte dog på intet tidspunkt at personalet ville af med os, eller ville have os til at bestille mere fra den ”rigtige” menu, og vores happy hour blev derfor hurtigt til en happy aften.

Red Sky at Centara Grand 55F, Central World, Bangkok

Reklame

Mitzie Mee - Sanne

Bangkok har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er en by, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og hver gang opdager jeg noget nyt. Jeg elsker kontrasterne. De luksuriøse rooftopbarer side om side med gadekøkkener, hvor maden koster mindre end en kop kaffe derhjemme. Bangkok er intens, farverig og fuld af energi, og det er netop det, der gør byen så fantastisk.På bloggen deler jeg mine oplevelser fra Bangkok, både de spontane eventyr og de små øjeblikke, der gør rejsen mindeværdig. Her finder du anmeldelser af restauranter, tips til gode hoteller og historier fra mine ture rundt i byen. Uanset om du planlægger din første tur til Bangkok eller allerede kender byen, håber jeg, du finder inspiration til din egen rejse her.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

bangkok

Reklame
Powered by GetYourGuide
Reklame