Singapore – En aften i Geylang

Geylang, Singapore

Da jeg spurgte AC hvor jeg skulle bo i Singapore, foreslog hun mig enten Orchard Road eller Geylang. Orchard Road er ret ret posh og meget turistet område, og det er der, de fleste rejseguides skriver, at man skal bo. Selve vejen er flankeret af det ene luksuriøse stormagasin efter det andet, og man kan shoppe løs blandt kendte brands fra hele verden.

Geylang er derimod kendt som Singapores red light district, så hvorfor syntes AC, at jeg skulle bo der? Måske fordi hun kender mig rigtig godt. Vi har været venner i mange år, og hun ved, at jeg foretrækker mine storbyer lidt ru i kanterne. Hvis der er alt for pænt og rent, så begynder jeg hurtigt at kede mig. Jeg vil føle sjælen i de byer, jeg besøger, og det gør man altså sjældent på de store shoppinggader blandt de andre turister.

Dog virkede Geylang som lidt af en mundfuld for en førstegangsbesøger som mig, så i stedet for at booke hotel der, valgte jeg at afsætte en aften på at lære området bedre at kende.

I Geylang var der skruet helt ned for tempoet. Folk hang ud på de få grønne arealer i området, eller samledes omkring et måltid i en af de små hul-i-væggen-restauranter, som området bugnede med. Det lykkedes mig at navigere udenom de mest slibrige områder, så udover et par butikker med sexlegetøj, stødte jeg ikke på noget red light action på min vej.

Duften af mad fra alle restauranterne var derimod ikke til at undgå. I et enkelt snif kunne jeg identificere både paratha, char siew og laksa, og hold op hvor duftede det godt! Jeg ville rigtig gerne have slået mig ned ved et af de vakkelvorne plastikborde og bestilt hvad der nu var på menuen, men jeg havde lovet AC at gå til No Signboard og spise chillikrabbe. Det viste sig nu også at være en god beslutning, men mere om det i næste indlæg.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Lad os holde kontakten

Tilmeld dig og få mine blogindlæg direkte i din inbox. Her kan du læse om mine eventyr rundt om i verden, samt hvad jeg går og laver mellem rejserne. Der er nyt fra mig næsten hver dag, så det her er for dig der virkelig gerne vil følge med :)

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om Singapore. Jeg har været i Singapore mange gange gennem årene, og jeg glæder mig altid til at komme tilbage. Det er især maden, der trækker. Jeg er helt vild med Singapores hawker centres, hvor man kan få virkelig god mad til næsten ingen penge. Udvalget er enormt, og jeg har efterhånden fundet flere favoritter, som jeg altid skal forbi, men der er stadigvæk masser af steder jeg ikke har prøvet endnu. Singapore er også en ultramoderne storby med imponerende skyskrabere, store shoppingcentre og masser af restauranter og underholdning. Samtidig er der mange spændende, gamle kvarterer med masser af historie. Jeg kan sagtens bruge en hel dag på bare at gå på opdagelse, kigge i butikker og selvfølgelig stoppe undervejs for at spise noget godt. Det er en by, jeg aldrig rigtig bliver færdig med, og selvom jeg har været der mange gange, er der stadig masser, jeg gerne vil opleve.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

singapore