Bangkok: Oskar – Et godt sted at starte en aften i byen

Oskar Bangkok bar

Oskar er et af de steder som jeg altid ender med at vende tilbage til når jeg er i Bangkok. Oskar ligger på Sukhumvit Soi 11, som er en af byens mest livlige gader når solen går ned og de mestrer kombinationen af bistro og bar virkelig godt.

Oskar åbnede tilbage i 2013 og har formået at holde fast i sin position som et populært mødested for både expats, turister og lokale. Der er gode cocktails til priser, der stadig er rimelige set med Bangkok-øjne, og menukortet spænder bredt fra klassiske bistroretter til pasta, pizza og østers, og angående pizzaerne, så er de faktisk blandt de bedre i byen.

I weekenden skruer de op for musikken med DJ, og stemningen ændrer sig fra afslappet bar til noget, der minder mere om en forfest. Det er et oplagt sted at starte aftenen, og nogle gange ender man med at blive hængende længere end planlagt. Placeringen gør det nemt at gå videre, hvis man vil videre ud på Soi 11, hvor der ligger flere barer og klubber i gåafstand.

Det bedste tidspunkt at kigge forbi er fra omkring kl. 19 og frem til midnat. Senere på aftenen rykker mange videre, og tempoet stiger generelt i hele området.

Klientellet er ret blandet, men der er ofte mange mandlige expats i selskab med thaikvinder. Når det er sagt, er stemningen på Oskar markant anderledes end i områderne tættere på Nana. Folk er generelt pænt klædt og opfører sig ordentligt, og det føles mere som en international bybar end som noget, der har med red light at gøre.

Den udendørs terrasse er næsten altid fyldt, især når vejret er til det, men jeg sidderogså gerne indenfor tæt på baren, hvor man bedre mærker energien i rummet. Der er for øvrigt også et fornuftigt udvalg af vin på glas, hvis man ikke er i cocktailhumør.

Hvis du planlægger at fortsætte videre i byen bagefter, kan det godt betale sig at gøre lidt ud af påklædningen, især fredag og lørdag. Bangkok er generelt afslappet, men Soi 11 om aftenen er et sted, hvor de fleste lige har gjort sig en smule umage og klædt sig lidt pænere på.

 Oskar Bistro, Sukhumvit Rd. Soi 11, Bangkok, Nearest BTS: Nana

Reklame

Mitzie Mee - Sanne

Bangkok har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er en by, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og hver gang opdager jeg noget nyt. Jeg elsker kontrasterne. De luksuriøse rooftopbarer side om side med gadekøkkener, hvor maden koster mindre end en kop kaffe derhjemme. Bangkok er intens, farverig og fuld af energi, og det er netop det, der gør byen så fantastisk.På bloggen deler jeg mine oplevelser fra Bangkok, både de spontane eventyr og de små øjeblikke, der gør rejsen mindeværdig. Her finder du anmeldelser af restauranter, tips til gode hoteller og historier fra mine ture rundt i byen. Uanset om du planlægger din første tur til Bangkok eller allerede kender byen, håber jeg, du finder inspiration til din egen rejse her.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

bangkok

Reklame
Powered by GetYourGuide
Reklame