Det er første gang, AC er i Bangkok, så hun ville gerne ud på lidt sightseeing. For nogle dage siden tog hun derfor af sted tidligt om morgenen for at se Grand Palace, mens jeg kom lidt senere ud af fjerene og tog af sted for at mødes med hende ved hovedindgangen lige efter middag. Derfra gik vi til Wat Pho-templet for at se Reclining Buddha, og efterfølgende fik vi en thaimassage på tempelområdet.
Reclining Buddha var et imponerende syn og meget større, end jeg troede, den ville være. Der var en underlig, zen-agtig kling-klang-lyd i hele templet, som vi først troede var en eller anden form for traditionel thaimusik. Det viste sig dog at komme fra mønter, der blev kastet i store bronzeskåle opstillet i korridoren bagved Reclining Buddha.
Man kan bytte en 20THB-seddel til en lille skål med mønter, og donationerne går til vedligeholdelse af templet. Det skulle for øvrigt også bringe lykke og fremgang at kaste mønter i skålene, så vi skyndte os selvfølgelig at veksle nogle 20THB-sedler og bad Buddha om et godt afkast på investeringen.
Der er en stor skole på Wat Pho for traditionel medicin samt thaimassage, og selvom Reclining Buddha er templets hovedattraktion, må jeg indrømme, at den primære årsag til, at jeg besøgte Wat Pho, var udsigten til en af de berømte massager, som skulle være blandt de bedste i Bangkok.
En thaimassage på Wat Pho koster 420THB for en time, hvilket er lidt dyrere end på de billige massagesaloner, man finder på hvert gadehjørne i Bangkok. Dog er den behandling, man får på Wat Pho, yderst professionel, og der er ingen tvivl om, at de har 100 % styr på det, de laver.
Selve massagen foregik i en pæn, tempelagtig bygning med højt til loftet og store, men hårde madrasser, der lå på en slags træpodier. Det gjorde til tider ret ondt, men det var på den gode måde, og efterfølgende føltes det skønt. AC havde ondt i nakken, hvilket hun informerede massøren om inden, så han fokuserede lidt ekstra på dette område, og i dag, to dage efter, er smerten helt væk. Jeg havde ikke noget specielt, jeg skulle have ordnet, så jeg fik en standardbehandling, hvor hele kroppen blev arbejdet godt igennem.
Efter massagen vidste vi ikke rigtigt, om de forventede, at vi gav drikkepenge, eller om de ville opfatte det som upassende. Da vi så en fyr, der lignede en stamkunde, give sin massør nogle sedler efter endt session, besluttede vi os dog for at gøre det samme, og det så ud som om, der blev sat pris på det. Det var en af de bedste massager, jeg nogensinde har fået, og det var uden tvivl hver eneste baht værd.
Læs min guide til Thai massage
