Danmark: Museum Give – Livet på heden i gamle dage

Museum Give, Denmark

Trine og jeg tog forbi Museum Give uden rigtig at vide, hvad vi gik ind til. Vi gik derfra med en positiv oplevelse der langt oversteg de forventninger vi måtte have haft, for Museum Give er langt mere interessant end det umiddelbart lyder.

Museum Give tager udgangspunkt i livet på heden i gamle dage, men følger også udviklingen frem mod det moderne samfund, så man får en ret fin fornemmelse af, hvor stor en forandring det egentlig har været.

En af de udstillinger, jeg bedst kunne lide, var Vester Ødeby, som er indrettet som en lille landsby, hvor man bevæger sig ned ad hovedgaden og kigger ind hos de forskellige håndværkere og i købmandsbutikken. Det er lavet på en måde, så det føles levende, og man får virkelig en fornemmelse af hverdagslivet dengang, især med de fag, som enten er forsvundet eller kun findes i meget begrænset omfang i dag.

På Nygård får man et indblik i livet på heden, lige efter at landbruget for alvor begyndte at tage form med blandt andet kartoffeldyrkning. Da vi var der, kunne man selv prøve at karte uld, og en lokal strikkeklub var i fuld sving med såkaldt dogmestrik, hvor man strikker med uspundet, uvasket uld.

Stenbrogård Landsbyskole er den tredje hovedudstilling. Her kan man se, hvordan undervisningen foregik i gamle dage med fokus på disciplin og udenadslære. Det var virkelig interessant at høre om hvordan hvordan verden udenfor Danmark blev præsenteret, samt hvordan kundskab dengang blev formidlet.

Give Museum ligger kun en kort køretur fra Billund, så det er oplagt at lægge vejen forbi, hvis man alligevel er i området. Det er heller ikke super langt fra Vejle, så det vil være oplagt at kigge forbi på en regnvejrsdag eller når man er færdig med de mere klassiske seværdigheder i området.

Visit Museum Give’s website

My blog about The Heart of Jutland – Billund – Fredericia – Kolding – Vejle

Curious about this part of Denmark? Visit The Heart of Jutland’s website

or check out their instagram @theheartofjutland

Museum Give, Donneruplundvej 2, 7323 Give, Denmark

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min rejseblog. Her finder I alle mine blogindlæg fra rejser rundt om i verden. Det handler mest om mad og restauranter, men jeg blogger også om hoteller, natteliv, ting man skal se og meget andet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

seneste indlæg