Snoqualmie Falls: Vandfaldet fra Twin Peaks

Snoqualmie Falls: The Twin Peaks Waterfall Just Outside Seattle

Vi kørte fra Seattle en regnfuld morgen, og mindre end en time senere var vi fremme ved Snoqualmie Falls. Snoqualmie Falls havde længe været på min liste på grund af Twin Peaks. Vandfaldet er med i åbningsscenen sammen med bygningen ved siden af, som i serien er Great Northern Hotel, og er man bare en lille smule Twin Peaks nørd er det et sted, man genkender med det samme.

Jeg startede med at se Twin Peaks da serien først blev sendt i Danmark, men jeg nåede kun et par episoder før det blev for uhyggeligt for mig. Da jeg blev ældre fik jeg dog set resten af serien som stadig er blandt mine absolutte favoritter.

Vi parkerede ved udsigtspunktet og gik direkte hen til rækværket. Man hører vandfaldet, før man ser det. Vandet falder 82 meter i ét ubrudt fald, og det er virkelig et imponerende syn.

Det regnede stadigvæk og sammen med disen fra vandfaldet blev det hurtigt en fugtig fornøjelse, så efter at have nydt udsigten og taget nogle billeder fulgte vi stien, som gik ned til bunden af vandfaldet. Nedefra føles vandfaldet helt anderledes. Stemningen er mere rolig og fredelig, og der var ikke mange, der tog turen derned, så det var kun os dernede det meste af tiden.

Det er et virkelig fascinerende sted og vi endte med at blive noget længere end planlagt. Helt klart et besøg værd, også for dem der ikke har set Twin Peaks.

Hvis du planlægger et besøg

Der var ikke mange mennesker, da vi var der, men det kan efter sigende blive ret travlt, især i weekenderne. Kom tidligt eller senere på dagen, hvis du vil undgå de største menneskemængder.

Parkeringen ligger lige ved udsigtspunktet, men pladsen kan hurtigt blive fyldt, når der er mange besøgende. Kommer du midt på dagen, kan du risikere at skulle vente på en ledig plads.

Snoqualmie Falls er et helligt sted for Snoqualmie-stammen og har stor betydning i deres traditioner og tro, så som besøgende bør man opføre sig respektfuldt.

Ved foden af vandfaldet ligger der et vandkraftværk fra 1898, som stadig er i drift.

Sørg for sko med godt greb, især hvis det er vådt. Stien kan være glat.

Tag evt. en regnjakke eller en paraply med. Man kan godt blive fugtig af disen fra vandfaldet, selv når det ikke regner.

Gå ned til bunden via stien, hvis du har tid. Turen er kort og giver en anderledes og mere rolig oplevelse end udsigten oppefra.

Hard core Twin Peaks fans kan kigge forbi Salish Lodge, som ligger lige ved vandfaldet og som i serien er Great Northern Hotel. Du behøver ikke bo der for at gå ind, og udsigten derfra skulle være rigtig fin.

Min blog om Seattle >>

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Reklame

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min Seattle Blog. Her har jeg samlet mine indlæg fra byen, med fokus på mad og restauranter samt det jeg synes man skal opleve i Seattle. Seattle er nem at holde af. Vandet er altid tæt på, kaffen er virkelig god, og der er en afslappet stemning, som får tempoet til at falde lidt. Jeg ender næsten altid med at gå mere end planlagt, med stop undervejs til kaffe og noget at spise.Her finder du restauranter, jeg var glad for, kvarterer der er rare at opholde sig i, og de små øjeblikke, der gør turen til noget særligt. Ikke kun de oplagte seværdigheder, men også det, der ligger indimellem. Hvis du planlægger en tur til Seattle, eller bare er nysgerrig på byen, er det her et godt sted at begynde.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Seattle