Når sommeren nærmer sig, begynder jeg at tænke på hotdogs.
Okay, det passer måske ikke helt. For mig er alle årstider hotdog-sæson.
En god hotdog er noget af det bedste, man kan få. Jeg betragter den som en af de mest amerikanske spiseoplevelser overhovedet, men efter at have tilbragt en del tid i Danmark har Sanne lært mig, at danskerne bestemt også har noget at skulle have sagt på hotdog-fronten. De røde pølser med remoulade, ristede løg og et imponerende udvalg af toppings ligner måske ikke de hotdogs, jeg voksede op med, men jeg er en stor fan.
Vores fælles kærlighed til hotdogs har ført til en tilbagevendende diskussion:
Hvad er egentlig den klassiske amerikanske hotdog?
Det oplagte svar er nok den version, de fleste amerikanere kender hjemmefra. En supermarkedspølse på grillen serveret i et blødt hotdogbrød med ketchup, gul sennep, relish og måske lidt hakkede løg, hvis nogen har gjort sig ekstra umage. Den slags, der dukker op til 4th of July-fester over hele landet.
Heldigvis stopper historien ikke der.
Rundt omkring i USA har forskellige byer og regioner udviklet deres egne hotdog-traditioner. Lokale råvarer, immigrantkulturer og årtiers stærke holdninger til den perfekte hotdog har skabt en overraskende variation.
Her er nogle af mine favoritter indtil videre.
New York: Sennep og sauerkraut
Jeg har boet i og omkring New York længere end noget andet sted i verden, så jeg har naturligvis et blødt punkt for byens hotdogs.
Den klassiske New York-hotdog er forbavsende enkel. En all-beef frankfurter med naturtarm toppet med gul sennep og sauerkraut.
Det fungerer, fordi intet stjæler opmærksomheden fra selve pølsen. Senneppen giver lidt skarphed, sauerkrauten tilfører syre og sprødhed, og pølsen får lov til at være hovedpersonen.
For mig er naturtarmen en vigtig del af oplevelsen. Det karakteristiske knæk, når man tager den første bid, er noget af det, der gør en rigtig New York-hotdog til noget særligt. Derfor synes jeg, at de bedste fås hos steder som Nathan’s Famous eller Gray’s Papaya. Eller fra en af byens gadeboder, hvis man tør.
Pro tip: Hvis du køber fra en sælger på gaden, så kig lige en ekstra gang på forholdene. Bruger sælgeren den samme handske til både penge og mad? Minder vandet som pølserne ligger i om en sump? Hvis svaret er ja til begge dele, ville jeg nok finde en anden vogn. Og spørg altid om prisen først. Nogle vogne tæt på turistattraktionerne har deres helt egen opfattelse af, hvad en hotdog bør koste.
Chicago: Her bestiller man ikke ketchup
Chicago går i den stik modsatte retning.
En klassisk Chicago-dog består af en oksekødspølse i et brød med birkes. Den er toppet med gul sennep, neongrøn relish, hakkede løg, tomatbåde, pickle spear (en slags saltsyltet agurk), sport peppers (en slags milde, syltede grønne chilis) og et drys celery salt.
Resultatet er et sandt bombardement af smag og teksturer. Sødt, syrligt, salt, stærkt og sprødt på én og samme gang. Og den er kæmpestor. Hvis du kan få åbnet munden nok til at gabe over den og tage en bid, er den absolut værd at prøve.
Og husk aldrig at bede om ketchup i din Chicago-hotdog. Om man rent faktisk bliver smidt ud af byen, afhænger nok af situationen, men reglen om at der ikke er ketchup i en Chicago hotdog er noget mange lokale tager overraskende alvorligt.
Pro tip: Hvis du flyver gennem Chicago O’Hare med Delta og har adgang til loungen, så kig forbi Delta Sky Club om eftermiddagen. De har ofte en hotdog-bod åben og den er overraskende god.
Rhode Island: New York System Wiener
På trods af navnet er New York System Wiener lidt af en institution i Rhode Island.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle flytte fra New York til Rhode Island. Jeg havde heller aldrig forestillet mig, at jeg skulle køre gennem Olneyville så mange gange, at jeg blev nysgerrig efter New York System. Men livet tager nogle gange en uventet og meget velsmagende drejning.
Efter min første wiener var jeg solgt.
Pølserne laves på en blanding af kalvekød og andre typer kød samt en særlig krydderiblanding. De serveres i dampede brød med sennep, hakkede løg, celery salt og en fintkrydret kødsauce.
Det er vigtigt at understrege, at kødsaucen ikke er en chili. Det ligner måske lidt ved første øjekast, men smagen er noget helt andet.
Stilen afspejler den græske indflydelse, som har præget Rhode Islands diner-kultur gennem generationer.
Hvis du vil gøre det helt rigtigt, skal din New York System Wiener sammen med et glas iskold coffee milk. Pommes frites er valgfrit.
Detroit: Coney Island Dog
Jeg elsker Coney dogs.
Måske fordi de minder mig lidt om flere af mine andre favoritter. Navnet kommer oprindeligt fra Coney Island i New York, hvor Nathan’s Famous dominerer. Toppingen med kødsauce, løg og sennep leder samtidig tankerne hen på Rhode Islands New York System Wiener.
Coney dogs findes i forskellige udgaver rundt omkring i Midwest, men Detroit-versionen er den mest berømte.
Historien er tæt knyttet til de to rivaliserende restauranter American Coney Island og Lafayette Coney Island, som har konkurreret om kundernes gunst i generationer.
Som en stolt søn af Philadelphia minder rivaliseringen mig lidt om diskussionen om, hvor man får byens bedste cheesesteak. Mit svar er hverken Pat’s eller Geno’s, men den diskussion må vi tage en anden dag.
Pro tip: Flyver du gennem Detroit med Delta, gælder samme råd som i Chicago. Delta Sky Club serverer helt udmærkede Coney dogs om eftermiddagen fra en bod i loungen.
Sonoran Dog: Grænselandets klassiker
Sonoran-hotdoggen stammer oprindeligt fra Sonora i Mexico og er i dag en af de mest ikoniske retter i Tucson, Arizona.
En baconsvøbt pølse serveres i et blødt bolillo-brød og toppes med blandt andet bønner, grillede løg, tomat og forskellige saucer som salsa, crema eller jalapeño-mayonnaise.
Personligt ser jeg den som Mexicos svar på Chicago-doggen.
Der findes forskellige teorier om dens oprindelse, men én ting er sikkert: Den smager fantastisk.
Og den mætter.
Seattle: Cream cheese og løg
Den her er mærkelig.
Jeg havde ikke forventet at kunne lide den.
Jeg er faktisk en smule flov over, hvor meget jeg kan lide den.
Seattle-hotdoggen består af en grillet pølse, ofte flækket på langs, toppet med cream cheese og grillede løg. Derefter kan man tilføje ekstra toppings som jalapeños eller sennep.
Det lyder ikke som noget, der burde fungere.
Men det gør det.
Seattle-doggen er et godt eksempel på, at nogle af de mest mærkelige idéer kan vise sig at være overraskende gode.
Og hvis du spørger de lokale, er ketchup stadig ikke noget oplagt valg.
Costco: Folkets hotdog
Costcos hotdog fortjener sin helt egen kategori.
Det er nok den “restaurant”-hotdog, der minder mest om den klassiske amerikanske hotdog man ville få serveret til naboens grillfest. Ingen naturtarm. Ingen avancerede toppings. Bare en stor pølse i et blødt brød med mulighed for toppings som ketchup, sennep og relish. Hakkede løg kan stadig fås, hvis man spørger ved disken.
Og som alt andet hos Costco er den enorm.
Sanne og jeg har spist flere Costco-hotdogs sammen end nogen anden type hotdog. Fra Long Island City i New York til Costco’s hovedkvarter i Issaquah og mange steder derimellem ender vi næsten altid i food courten før eller siden.
Prisen gør den kun endnu bedre. For 1,50 dollar får man både en hotdog og en stor sodavand.
Ifølge legenden truede den tidligere Costco-direktør med at vende tilbage og skabe kaos, hvis nogen nogensinde satte prisen op eller gik på kompromis med kvaliteten.
Pro tip: Man behøver som regel ikke være Costco-medlem for at spise i food courten. Hvis den ligger indenfor, kan man ofte gå ind gennem udgangen, passere medlemsskranken og bestille direkte. Jeg siger ikke, at det virker alle steder. Jeg siger bare, at det virker overraskende mange steder.
Bemærk: Jeg er ikke sponsoreret af Delta Air Lines, Costco eller nogen af de steder, der er nævnt i indlægget. Men hvis nogen af dem læser med, er I meget velkomne til at ringe!
