Tokyo: Purikura – De fantastiske japanske fotoautomater

Purikura - Tokyo Blog

Purikura er de små søde fotoautomater, som man finder i de større spillehaller i Tokyo. De har flere avancerede funktioner, som sørger for, at man komme til at se ud som skønhedsidealet i Japan med store øjne, lys hud og lille næse. Jeg går altid forbi en purikura-automat, når jeg er i Tokyo, for det er faktisk rigtig sjovt, og billederne er en cool souvenir at tage med hjem.

Purikura – hvordan gør man?

De fleste steder har flere purikura-automater at vælge mellem, hver med forskellige temaer og funktioner. Jeg har endda set, at nogle af de nyeste maskiner også giver en muligheden for at tage billeder, der forstærker mere maskuline ansigtstræk. En god idé at vælge en af disse, hvis man prøver purikura med en af hankøn.

Når man har udvalgt sig en purikuraautomat, betaler man med mønter i møntindkastet (det koster for det meste 300¥-500¥) og går derefter ind i båsen. Der er nogle gange mulighed for at vælge engelsk som sprog, men instruktionerne på engelsk er begrænset. Dog er purikura-automaterne for det meste ret anvendervenlige, og ellers er der personale man kan spørge til råds.

Først skal man bestemme sig for en baggrund, og derefter er der for det meste mulighed for at vælge hvilken type øjne man vil have, samt hvor lys man vil være i huden. Derefter begynder fotograferingen. På skærmen bliver der talt ned før blitzen bliver affyret. Husk at kigge ind i linsen, som er placeret over skærmen.

Bagefter skal billederne dekoreres. Nogle steder er dekorationsområdet bare en touch screen uden for automaten, mens der andre steder er en separat bås specielt til formålet. Der er masser af forskellige digitale ting at dekorere sine billeder med, og man kan også tilføje tekst.

Til sidst vælger man størrelsen og antallet af billeder man vil have udskrevet på arket. Hvis man har en japansk telefon, kan man også vælge et billede, som man kan få sendt til sin mobil.

Når man er færdig bliver billederne udskrevet fra en lille luge på siden af automaten.
Purikura-automaterne har ofte sin egen etage inde i de store spillehaller som man bl.a. finder flere steder i Akihabara, Shibuya og Shinjuku.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min Tokyo Blog. Tokyo er en af de mest fascinerende byer jeg har besøgt. Jeg har været der mange gange gennem årene, men byen bliver ved med at trække i mig. For mig handler Tokyo først og fremmest om mad. Det er byen, hvor jeg står tidligt op for at spise sushi til morgenmad, hvor en lille ramenbar med ti siddepladser kan servere et af de bedste måltider på hele rejsen, og hvor jeg sagtens kan bruge en hel eftermiddag på at gå fra café til café. Men det er også en by med en helt særlig energi. Du kan gå gennem stille gader med små huse og lokale butikker, og få minutter senere stå midt i Shibuya, omgivet af neonlys og tusindvis af mennesker. De kontraster er en stor del af charmen, og uanset hvor mange gange jeg besøger Tokyo, føler jeg stadig, at der er mere at opdage. På min Tokyo Blog deler jeg mine favoritter. Steder som har gjort indtryk, restauranter jeg synes du skal prøve, og nabolag, som er værd at udforske. Uanset om du er ved at planlægge en rejse til Tokyo, eller om du bare gerne vil vide mere om byen, håber jeg du finder både information og inspiration her på bloggen.

Tokyo