En af dagene havde Linda købt en pose friske lotusfrø på markedet. Hun viste, hvordan man kniber den yderste, lidt gummiagtige skal af, så den faste kerne kommer frem. Inde i kernen sidder en lille, grøn spire. Den smager bittert, så den tager man ud, men den bruges faktisk til lotus te. Resten af frøet er mildt og lidt melet i smagen, lidt som en blanding af en nød og en kastanje.
I store dele af Sydøstasien er friske lotusfrø en sæsonsnack, som dukker op på markederne, når frøkapslerne er modne. Man ser dem i Cambodia og Vietnam, men også i Thailand og Kina.I Cambodia får man ofte en hel frøkapsel med hjem fra markedet. Så kan man sidde og pille frøene ud af de små huller, én for én.
Lotusfrø kommer fra Nelumbo nucifera, den hellige lotus, som vokser i lavt, stillestående vand. Man kan spise dem friske lige fra planten, man kan koge dem let, og de kan tørres til senere brug. Tørrede lotusfrø bruges ofte til at lave lotuscreme, som er en blød, sød creme man kan bruge som fyld i fx. mooncakes. Frøene koges møre, blendes til en puré og koges derefter langsomt med sukker og olie, indtil massen bliver blank og tyk. Smagen er mild og let nøddeagtig med en cremet konsistens, der nærmest smelter på tungen.
