Danmark: King Amlet Lounge i Billund Lufthavn

Billund Airport - King Amlet Lounge

Så tog Søster T og jeg på charterferie til Fuerteventura. Flyet gik fra Billund ved 10-tiden, men vi tog i lufthavnen i god tid, så vi kunne nå at spise morgenmad i loungen. Jeg har LoungeKey på mit visa-kort, så jeg har gratis adgang til loungen, og jeg kan også tage en gæst med.

Det er virkelig guld værd med loungeadgang, når man rejser meget. Selvom det ikke er de mest fancy lounges man har adgang til, og selvom man betaler for at have kortet, er de penge hurtigt tjent ind, hvis man tænker på, hvad man ellers ville have brugt på dyr mad og drikke i de almindelige restauranter i lufthavnsterminalerne.

Loungen i Billund er så hyggelig og deres rundstykker er rigtig gode. Rejser man til frokost eller aftensmadstid, er der også et rigtig godt udvalg af småretter, som generelt holder en noget højere standard end mange andre europæiske LoungeKey lounges, jeg har besøgt. Derudover er personalet altid søde, og helt nede på jorden, på den der dejligt usnobbede, jyske måde.

Jeg har tidligere arbejdet indenfor luftfart i over 10 år, og mit første job i branchen var faktisk her i Billund, hvor jeg fløj som stewardesse for Maersk Air, så det er altid lidt nostalgisk at flyve herfra som passager. Det er også tit, at jeg støder på gamle kollegaer, når jeg er ude at flyve, hvilket jo altid er hyggeligt.

Vi fløj med Novair og havde en rigtig fin tur til Fuerteventura, som I kan læse mere om på min Fuerteventura Blog her >>

Min Guide til Billund Airport

Hvad skal man lave i Billund udover at besøge LEGOLAND?

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om Destination Trekantområdet (Billund - Fredericia - Kolding - Vejle). Jeg voksede op i en lille landsby lige uden for Fredericia, så Destination Trekantområdet har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og selv efter mange år med rejser rundt i verden er det stadig her, jeg føler mig hjemme. Fredericia er byen, hvor jeg tilbragte det meste af min barndom, og det er også den by, jeg tænker på som mit hjem, når nogen spørger, hvor jeg kommer fra. Senere i livet har jeg arbejdet på hospitalet i Kolding, og i flere år fløj jeg ud af Billund Lufthavn som cabin crew. Gennem arbejde, familie og hverdag har jeg derfor tilbragt rigtig meget tid her i området og har haft rig lejlighed til at udforske byerne, naturen og kysten. Der er virkelig meget at opleve her. Historiske byer, smuk natur, gode restauranter og masser af oplevelser. Det er en af de letteste områder at besøge i Danmark, uanset om du flyver til Billund eller er på tur rundt i Jylland. Her på bloggen deler jeg mine favoritter fra Destination Trekantområdet. De restauranter jeg vender tilbage til, caféer der er værd at lægge vejen forbi, og de steder og oplevelser jeg vil anbefale, hvis du vil opleve noget af det bedste, Destination Trekantområdet har at byde på.

Destination Trekantområdet - Billund - Fredericia - Kolding - Vejle