Man spiser sent i Spanien, så inden det var tid til aftensmad, tog vi os en lille gåtur rundt i Ronda. Vi startede med at gå over den nye bro, Puente Nuevo. Tidligere på dagen var den fyldt med turister, men her efter mørkets frembrud var der ikke et øje. Derfra gik vi ned ad bakke mod den gamle bro, Puente Viejo. På vejen kom vi forbi Casa del Rey Moro, som er kendt for sine terrasserede haver og den gamle vandmine, der blev brugt til at hente vand op fra kløften. Selve huset er fra 1700 tallet, men vandminen er langt ældre og giver et fint indblik i, hvordan man tidligere udnyttede kløftens naturlige ressourcer. Navnet kunne antyde at en maurisk konge har haft sin residens her, men den bygning, man ser i dag, blev først opført i 1700 tallet, længe efter den mauriske periode i Ronda var slut.
Lidt længere nede ad vejen gik vi under Arco de Felipe V, en byport opkaldt efter kong Felipe den Femte. Her forlader man den ældste del af Ronda på sydsiden af kløften og bevæger sig mod den nyere bydel, samtidig med at man træder ud på Puente Viejo, den gamle bro over kløften.
Vi krydsede over den gamle bro, Puente Viejo, som på trods af navnet faktisk ikke er den ældste af Rondas 3 broer. et. Endnu længere nede i kløften ligger nemlig Puente San Miguel Puente San Miguel som er den ældste af byens broer.
Da vi gik tilbage, var det blevet ret mørkt, og belysningen langs trapperne var ikke den bedste. Der er mange trapper på den rute, men det hele er overkommeligt, og stemningen om aftenen gør det hele værd.
På vejen tilbage stoppede vi ved en udsigtspost med udsigt til Puente Nuevo, som var smukt oplyst i mørket. Herfra kunne vi også se vores AirBnb, så vi ringede til min far og bad ham gå ud på altanen og vinke.
