Sky Bar – På toppen af Bangkok

Sky Bar, Bangkok

På 63. etage på toppen af Lebua State Tower ligger Sky bar, som udover at være verdens højest beliggende åbne roof top bar også er stedet, hvor Alan og kliken slår sine folder i flere af scenerne i The Hangover 2.

I lørdags var det så min tur til at stifte nærmere bekendtskab med The Wolf Pack’s Bangkok-habitat, så iklædt rejsens sidste rene kjole passerede jeg dresscode-inspektørerne i lobbyområdet og fik adgang til elevatoren op til øverste etage.

Da jeg steg ud af elevatoren blev jeg overvældet af den fantastiske udsigt. Første impuls? Man vil tage et billede. Men det må man ikke. “No ma’am, stopping not allow, pictures not allow, please go to bar”. Så man følger resten af flokken hen til det lille, afgrænsede område henne i hjørnet kaldet Sky Bar.

En af ulemperne ved at rejse selv er, at der ikke er nogen anden til at tage billeder af en. Det bliver lidt trættende i længden med rystede iPhone-selvportrætter, så i lørdags allierede jeg mig med et ungt thailandsk par, som hellere end gerne fotograferede mig og Bangkok, mod at jeg til gengæld tog nogle billeder af dem.

Udsigten fra Sky Bar var helt fantastisk men som bar, var der ikke meget at komme efter. Stort set alle de andre gæster var turister med kameraet i højeste hug og parat til at kæmpe til sidste blodsdråbe om de bedste pladser at få sine Kodak-moments foreviget. Sky Bar føles derfor mere som en sight-seeing bus, end som et festligt sted at tilbringe en aften, og er man allergisk overfor turister, er det nok ikke lige stedet for dig.

Man betaler ikke entre, men til gengæld er drinks rigtig dyre og der er ingen siddepladser, hvilket også bidrager til, at Sky Bar trods den fine udsigt ikke er et sted, man umiddelbart ville vælge at drikke sig i hegnet på (der er også ret langt ned, hvis man skulle falde ud over hegnet..).

Sky Bar, Lebua State Tower, Silom, Bangkok

Reklame

Mitzie Mee - Sanne

Bangkok har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er en by, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og hver gang opdager jeg noget nyt. Jeg elsker kontrasterne. De luksuriøse rooftopbarer side om side med gadekøkkener, hvor maden koster mindre end en kop kaffe derhjemme. Bangkok er intens, farverig og fuld af energi, og det er netop det, der gør byen så fantastisk.På bloggen deler jeg mine oplevelser fra Bangkok, både de spontane eventyr og de små øjeblikke, der gør rejsen mindeværdig. Her finder du anmeldelser af restauranter, tips til gode hoteller og historier fra mine ture rundt i byen. Uanset om du planlægger din første tur til Bangkok eller allerede kender byen, håber jeg, du finder inspiration til din egen rejse her.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

bangkok

Reklame
Powered by GetYourGuide
Reklame