Sydkorea: En koreansk hotdog med sukker og en ginseng latte

Korean hot dog with sugar

Da jeg besøgte Ella i Korea, ville hun gerne vise mig så meget som muligt af området omkring Busan og Masan. Det betød at vi tilbragte rigtig mange timer i bilen, hvor vi kørte fra sted til sted, stoppede ved flotte udsigtspunkter og holdt pauser på rastepladserne langs motorvejen.

Rastepladserne i Korea er noget helt andet end dem, man kender fra Europa og USA. De er rene og velorganiserede, og der er masser af små madboder, hvor man kan købe alt fra snacks og drikkevarer til rigtige måltider, og det var på en af de rastepladser, at jeg smagte min første koreanske hotdog.

Koreanske hotdogs serveres på en pind og minder ved første øjekast lidt om amerikanske corn dogs. Forskellen er at dejen omkring pølsen er lavet med hvedemel i stedet for majsmel. Den er sprød udenpå og blød og lidt dejagtig indeni, næsten som en doughnut. Der er ret meget dej omkring pølsen så en koreansk hotdog mætter faktisk mere, end man lige skulle tro.

Indeni er der som regel pølse og ost, og det er ofte delt op, så man har pølse i den ene halvdel og ost i den anden, men der findes masser af forskellige varianter. Når hotdoggen er færdigstegt, bliver den vendt i sukker og derefter kan man komme ketchup og sennep ovenpå. Det lyder måske som en lidt underlig kombination, men det søde og det salte fungerer virkelig godt sammen, og den koreanske hotdog jeg fik smagte fantastisk.

Vi bestilte også hver sin iskolde ginseng latte, som smagte forfriskende godt i varmen. Ginseng har en meget karakteristisk smag, som man enten elsker eller hader. Jeg var ikke helt overbevist første gang, jeg smagte ginseng, men gennem årene har jeg faktisk lært at synes om smagen.

Her er en video fra rastepladsen uden for Busan:

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Mitzie Mee - Sanne

Sydkorea har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Jeg er adopteret fra Korea og gennem årene er jeg vendt tilbage mange gange. Hver eneste rejse har fået mig til at holde endnu mere af landet. Maden, stemningen, mødet mellem gammelt og nyt og ikke mindst menneskerne, der gør hvert besøg mindeværdigt. På bloggen deler jeg mine oplevelser fra mine rejser. De måltider der gjorde særligt indtryk, de steder jeg altid vender tilbage til, og de små øjeblikke der gør det så sjovt at rejse i Korea. Uanset om du planlægger en rejse eller bare er nysgerrig på landet, håber jeg du kan finde inspiration her.

Sydkorea - Seoul