Las Vegas: Best Friend – Koreansk-mexicansk restaurant

Las Vegas: Best Friend - Korean-Mexican Restaurant at Park MGM

Mens jeg ventede på, at Tina skulle lande i Las Vegas, gik jeg ud og spiste med mig selv på Best Friend, som er en relativt ny restaurant på Park MGM. Jeg satte mig i baren, bestilte et glas frosé og faldt hurtigt i snak med bartenderne.

Best Friend er Roy Chois restaurant, og hvis navnet lyder bekendt, er det fordi han var med til at starte hele foodtruck bølgen i Los Angeles med Kogi BBQ, som for alvor gjorde koreansk mexicansk fusion stort.

For at komme ind i selve restauranten går man gennem et lokale, der ligner et minimarked med hylder fulde af snacks og sodavand. Derefter åbner rummet sig med dæmpet belysning og street art på væggene. Der er skruet godt op for musikken, og lokalet summer af liv.

Menuen er delt op i forskellige sektioner som Bowls, Banchan & Snacks og Vegas Sh•t. Under L.A. Sh•t finder man de berømte Kogi Short Rib Tacos, og dem er der ingen vej udenom, så dem bestilte jeg. Koreanske short ribs i mexicanske tacos, så bliver det næsten ikke bedre. Det er nogle af de bedste tacos, jeg har fået i lang tid. Jeg bestilte også Street Corn, og de var præcis, som de skal være, toppet med masser af cotija, tajin og lime juice.

Det var svært ikke at komme i feststemning mens jeg sad der i baren med mine Kogi Tacos og et glas frosé, og jeg havde en rigtig god aften. Virkelig god mad og masser af party vibes. Et perfekt sted at starte en aften i byen.

Best Friend, Park MGM, 3770 S Las Vegas Blvd, Las Vegas

Reklame

Mitzie Mee - Sanne

Las Vegas er meget mere end kasinoer og Elvis-imitatorer. Det er også en by med verdensklasse restauranter, prisvindende kokke og små madsteder, der overrasker og imponerer. Uanset om du er til overdådig fine dining, trendy brunch spots eller late-night snacks efter et show, så har Vegas noget for dig. Her kan du læse om mine rejser til Las Vegas, byen der aldrig sover, og som jeg aldrig bliver træt af at besøge. Jeg deler mine oplevelser fra hoteller, restauranter og natteliv, og giver mine bedste tips til, hvad du skal se og opleve, når du besøger Las Vegas.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Las Vegas

Reklame
Powered by GetYourGuide
Reklame