Japan: Hamamatsu Unagi Pie – Småkager med ål

Japan - Hamamatsu Unagi Pie (eel pie)

Da min veninde Rieko fra Japan var på besøg havde hun masser af fine gaver med til mig. Blandt de mere eksotiske var en pakke Baby Foot (fandtes ikke i Danmark dengang) samt nogle sorte vatpinde (så man kan se, hvad man fanger!) og så var der æsken med Hamamatsu Unagi Pie. Unagi betyder ål på japansk, og Unagi Pie er en slags småkage med ål. Det er en udsøgt delikatesse fra Riekos hjemby, Hamamatsu, i Japan. Kagerne i den æske jeg fik havde også lidt cognac tilsat, og de var sprøde og gyldne. De smagte sødt, og og slet ikke af ål, hvilket nok var meget godt, for småkager med ålesmag lyder ikke ligefrem som et vindende koncept, hvis I spørger mig. Bare tanken om, at der var tørret ål i kagerne var nok til at jeg tyggede lidt mere forsigtigt, end jeg ellers ville have gjort.

Hvad er Unagi Pie?

Unagi Pie er en lokal specialitet fra Hamamatsu i Shizuoka-præfekturet i det centrale Japan. Kagerne blev udviklet i begyndelsen af 60’erne af det lokale bageri Shunkado, som stadig laver dem den dag i dag.

De fremstilles af en form for butterdej tilsat smør, sukker, æg, og en lille mængde åleekstrakt. Nogle varianter har også cognac eller hvidløg i dejen. Den klassiske udgave er gylden, oval i formen og med en let og sprød konsistens. Ålene fra Hamana-søen i Hamamatsu er kendt som nogle af de bedste og mest velsmagende i Japan, men hvem der fik idéen til også lige at integrere dem i en småkage, skal jeg ikke kunne svare på. Hvis man besøger Hamamatsu kan man komme på en gratis rundtur på fabrikken, der producerer Hamamatsu Unagi Pie, og de kan sikkert fortælle, hvem der er ophavsmanden. Mon ikke de også har smagsprøver?

Besøg Shunkados (Unagi Pie-fabrikken) website>>

 

 

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min Tokyo Blog. Tokyo er en af de mest fascinerende byer jeg har besøgt. Jeg har været der mange gange gennem årene, men byen bliver ved med at trække i mig. For mig handler Tokyo først og fremmest om mad. Det er byen, hvor jeg står tidligt op for at spise sushi til morgenmad, hvor en lille ramenbar med ti siddepladser kan servere et af de bedste måltider på hele rejsen, og hvor jeg sagtens kan bruge en hel eftermiddag på at gå fra café til café. Men det er også en by med en helt særlig energi. Du kan gå gennem stille gader med små huse og lokale butikker, og få minutter senere stå midt i Shibuya, omgivet af neonlys og tusindvis af mennesker. De kontraster er en stor del af charmen, og uanset hvor mange gange jeg besøger Tokyo, føler jeg stadig, at der er mere at opdage. På min Tokyo Blog deler jeg mine favoritter. Steder som har gjort indtryk, restauranter jeg synes du skal prøve, og nabolag, som er værd at udforske. Uanset om du er ved at planlægge en rejse til Tokyo, eller om du bare gerne vil vide mere om byen, håber jeg du finder både information og inspiration her på bloggen.

Tokyo