Man kommer ikke udenom Zuni Café, hvis man besøger San Francisco. Fransk, italiensk, økologisk og sæsonpræget er nogle af de ord, der bedst beskriver den legendariske restaurant, som åbnede i 1979 og vandt en James Beard Award i 2003.
Vi havde allerede haft et godt øje til Zuni, men vi kunne se online at restauranten var fuldbooket. Da en af Rebeccas venner virkeligt pushede for at vi spiste på Zuni, besluttede vi os for at ringe derind, og takket være Rebeccas overtalelsesevner, lykkedes det os at få et bord samme aften.
Vi bestilte selvfølgelig Roast Chicken with Bread Salad, som er Zunis absolutte signaturret, og som alle andre gæster i restauranten også bestilte den aften vi var der. I menuen stod der, at kyllingen var nok til to personer, men tjeneren forsikrede os om, at der ville være rigeligt mad til tre. Vi bestilte dog også lige en forret og en gang pommes frites, for at være sikre på, at vi ville blive mætte, og vi endte med at tage halvdelen af kyllingen med tilbage på hotellet, da der alligevel var mere mad, end vi kunne spise.
Forretten med parmesan, ansjos, oliven og selleri lød spændende på papiret, men jeg synes ikke rigtig den fungerede på tallerkenen, selvom kombinationen af parmesan og salte ansjoser helt sikkert var interessant.
Kyllingen smagte virkelig godt. Den var saftig og havde tyndt, sprødt skind, men det der gør den til noget helt særligt er brødsalaten, som er en slags salat med brød stegt i noget af stegeskyen fra kyllingen.
Dog blev stemningen på et tidspunkt lidt underlig, da parret ved nabobordet tilsyneladende havde lidt af en krise, der endte med, at den ene sad og græd. Ellers var det en rigtig hyggelig aften, og vi blev siddende og snakkede og drak vin, lige indtil restauranten lukkede.
Zuni Café, 1658 Market Street, San Francisco
